Indhold er hentet
FAQ - ESG-indsatsen
Her finder du en række spørgsmål og svar, som vi oftest møder i kontakt med ansøgere. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så kontakt os endelig:
Baggrund
- Hvad er ESG-indsatsen?
Indhold er hentet
ESG-indsatsen er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og tilbyder tilskud til danske små- og mellemstore virksomheder, der ønsker at arbejde med ESG-og bæredygtighedsdokumentation.
ESG-indsatsen er en del af SMV:Bæredygtighed. SMV:Bæredygtighed er et fælles univers for de tre grønne indsatser. - Hvor kommer pengene fra til ESG-indsatsen?
Indhold er hentet
Fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Virksomhedsprogrammet omfatter fire forskellige spor, hvor der, udover SMV:Bæredygtighed, er spor inden for eksport, professionalisering, digitalisering og en vækstpilotordning.
- Hvad er tidsrammen for ESG-indsatsen?
Indhold er hentet
ESG-indsatsen lukker ned i december 2027.
Virksomheder, som bliver godkendt til et forløb under ESG-indsatsen, har 7 måneder til at gennemføre forløbet. Hvis man modtager tilskud i slutningen af ESG-indsatsen kan tidsrammen for et forløb være kortere.
- Hvad er ESG?
Indhold er hentet
ESG står for Environmental, Social, Governance og er en ramme, der hjælper din virksomhed med at dokumentere bæredygtighed og ansvarlighed.
- Environmental (E) handler om virksomhedens miljøpåvirkning, såsom klima, energi og affald.
- Social (S) handler om sociale forhold som medarbejdertrivsel, diversitet og samfundsansvar.
- Governance (G) handler om god ledelse, transparens og etiske forretningsprincipper.
Det er ikke et lovkrav for SMV'er at udarbejde ESG-dokumentation, men din virksomhed kan opleve krav fra kunder, banker eller investorer om at kunne dokumentere jeres bæredygtighed. Med ESG kan I vise, hvordan I arbejder ansvarligt og bidrager til en bæredygtig fremtid.
Programmet
- Hvilke tilskud kan jeg søge?
Indhold er hentet
ESG-indsatsen tilbyder virksomheder tilskud til rådgivning og investering inden for ESG- og bæredygtighedsdokumentation. Det er en forudsætning for modtagelse af tilskud at din virksomhed søger tilskud til udarbejdelse af en eller flere bæredygtighedsdokumentation(er).
Nedenstående tilskudsbeløb er det maksimale beløb, virksomheden kan modtage i tilskud:
- 50.000 kr. til rådgivning
Virksomheden indkøber for 100.000 kr. og modtager 50.000 i tilskud fra ESG-indsatsen. - 150.000 kr. til rådgivning
Virksomheden indkøber for 300.000 kr. og modtager 150.000 kr. i tilskud fra ESG-indsatsen.
Det er ikke muligt at søge om to rådgivningsvouchere. Man kan kun have et aktivt forløb ad gangen.
Vi forbeholder os retten til at reducere den store voucher (150.000 kr.) til den lille voucher (50.000 kr.), hvis det ansøgte beløb ikke vurderes tilstrækkeligt begrundet i forhold til projektets faktiske omfang.
Vi opfordrer alle ansøgere til på forhånd at søge sparring hos deres regionale erhvervshus. Dette giver mulighed for at modtage uvildig vejledning og sparring, hvilket sikrer, at den ansøgte støtte afspejler virksomhedens reelle behov, samt at der ikke søges midler til projekter, der kræver en overimplementering af ESG-dokumentation i virksomheden.
- 50.000 kr. til rådgivning
- Hvem kan ansøge om tilskud?
Indhold er hentet
For at kunne deltage skal din virksomhed:
- Have mindst ét afsluttet årsregnskab
- Ikke være en del af en offentlig forvaltning eller modtage offentligt tilskud, der udgør mere end halvdelen af driftsudgifterne
- Have dansk CVR-nummer
- Leve op til EU’s kriterier for definitionen af en SMV - læs mere her.
Tilskuddet gives under de minimis-forordningen - læs mere her.
Virksomheder godkendes, hvis hvis de som minimum har en gennemsnitlig score på 3 ud fra vurderingskriterierne. Virksomheden skal dog score minimum 1 i vurderingskriterie 4, for at kunne godkendes, uagtet den yderligere gennemsnitlige score. Læs mere om vuderingskriterinerne her.
Virksomheder fra primære erhverv kan ikke deltage.
- Hvad vil det sige at være en SMV-virksomhed?
Indhold er hentet
Små og mellemstore virksomheder er virksomheder, som:
- beskæftiger under 250 personer og
- har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller
- har en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR.
Vær opmærksom på, at ejer- og koncernstruktur også har betydning. Direkte eller indirekte forbindelse mellem to eller flere virksomheder kan betyde, at disse virksomheder tilsammen kan have samme muligheder som store virksomheder, når det gælder adgang til kapital m.v. og derfor vil tælle som sådan.
Er du i tvivl om din virksomheds SMV-status, kan du kontakte en revisor.
Du kan læse mere om, hvad det vil sige at være en SMV-virksomhed her.
- Hvad er kravene til deltagelse?
Indhold er hentet
Tilskud fra ESG-indsatsen er offentlige midler, dvs. penge med forpligtelser. Der er derfor en række krav, som skal overholdes undervejs i forløbet, hvis din ansøgning bliver godkendt:
- Det er et krav, at din virksomhed foretager en markedsafsøgning, hvis din ansøgning bliver godkendt. Bemærk også, at der er skærpet fokus på interesseforbundethed mellem virksomhed og evt. leverandør.
Læs mere om hvordan du markedsafsøger - Det er kun muligt at søge om ét tilskud ad gangen. Derfor er det kun muligt med ét aktivt forløb ad gangen.
- Der er kontant medfinansiering i programmet.
Læs mere om kontant medfinansiering - Der er et obligatorisk opstartsmøde (online), hvor blandt andet din virksomheds vej gennem ESG-indsatsen gennemgås. Dette afholdes, når ansøgningen er godkendt og inden bevillingsdokumenterne udsendes til underskrift.
Læs mere om opstartsmødet - Betalt kontant deltagergebyr på kr. 3.000 ekskl. moms pr. virksomhed.
- Det er et krav, at din virksomhed foretager en markedsafsøgning, hvis din ansøgning bliver godkendt. Bemærk også, at der er skærpet fokus på interesseforbundethed mellem virksomhed og evt. leverandør.
- Hvor meget kan jeg få i tilskud?
Indhold er hentet
Nedenstående tilskudsbeløb er det maksimale beløb, virksomheden kan modtage i tilskud.
Det er ikke muligt at søge om to rådgivningsvouchere. Man kan kun have et aktivt forløb ad gangen.
- Rådgivningsvoucher 50.000 kr. – virksomheden indkøber for 100.000 kr. og modtager 50.000 i tilskud.
- Rådgivningsvoucher 150.000 kr. – Virksomheden indkøber for 300.000 kr. og modtager 150.000 kr. i tilskud.
Vi forbeholder os retten til at reducere den store voucher (150.000 kr.) til den lille voucher (50.000 kr.), hvis det ansøgte beløb ikke vurderes tilstrækkeligt begrundet i forhold til projektets faktiske omfang.
Vi opfordrer alle ansøgere til på forhånd at søge sparring hos deres regionale erhvervshus. Dette giver mulighed for at modtage uvildig vejledning og sparring, hvilket sikrer, at den ansøgte støtte afspejler virksomhedens reelle behov, samt at der ikke søges midler til projekter, der kræver en overimplementering af ESG-dokumentation i virksomheden.
- Hvad kan tilskuddet bruges til?
Indhold er hentet
ESG-indsatsen giver tilskud til rådgivning.
Er du i tvivl, om dit projekt kan modtage tilskud?
- Hvad kan jeg eksempelvis søge tilskud til?
Indhold er hentet
Rådgivningsforløbet kan bl.a. indeholde:
- Indsamling og dokumentation af væsentlige ESG-data
- Rådgivning ift. Automatisering og dokumentation af bæredygtighedsdataindsamling og behandling fremadrettet
- Udarbejdelse af dokumentation af politikker for miljø, klima, ansvarlighed, menneskerettigheder, code of conduct eller hvad I vurderer relevant
- Fastsættelse og dokumentation af ESG-mål - kortsigtede såvel som langsigtede
- Udarbejdelse af ESG-rapporteringsmateriale målrettet virksomhedens interessenter og disses behov. Dette kan være i form af en decideret ESG-rapport ud fra den frivillige standard VSME, eller dokumentere sine ESG-budskaber og bæredygtighedsdokumentation eller i anden form, der er relevant for virksomheden.
- Som en mindre del af et større rådgivningsforløb kan du anvende midler til rådgivning om relevante digitale løsninger og software til understøttelse af datahåndtering i arbejdet med ESG-dokumentation.
- Kan jeg søge flere tilskud på én gang?
Indhold er hentet
Nej. Du kan søge én voucher ad gangen. Først når du har afsluttet dit forløb på den pågældende voucher, kan du søge på ny.
- Kan jeg søge ESG-indsatsen parallelt med andre puljer?
Indhold er hentet
Ja - så længe de minimis-kravene er overholdt.
Læs her hvornår kravene er overholdt.Vær opmærksom på, at din samlede støtte ikke må overstige de minimis-grænsen (lovlig statsstøtte) på 300.000 EUR, svarende til ca. 2,2 mio. kr. over en periode på tre løbende regnskabsår.
Det er dog udelukket at medfinansiere det samme tiltag med to forskellige puljer i samme periode eller modtage tilskud til et projekt, hvor tilskud til samme er modtaget ved tidligere puljer eller andre spor i Virksomhedsprogrammet.
- Hvad er de minimis-støtte?
Indhold er hentet
Tilskud i ESG-indsatsen gives som de minimis-støtte (statsstøtte). Tidligere modtaget de minimis-støtte opgives som en del af ansøgningen.
De minimis-støtte betyder, at en virksomhed må modtage op til EUR 300.000 (ca. 2,2 mio. kr.) over en periode på tre år. Den treårige periode løber fra den dato, hvor støttemodtageren juridisk opnår ret til støtten, f.eks. ved accept af tilsagnet og ikke fra den dato, hvor støttemodtageren faktisk får udbetalt støtten. Perioden er glidende i den forstand, at hver gang der ydes ny de minimis-støtte, skal man medregne den samlede de minimis-støtte, der er ydet i det indeværende og de to foregående år.
Når du søger om tilskud, er det vigtigt at være opmærksom på de minimis-reglerne, da overtrædelse af disse kan have juridiske konsekvenser og føre til tilbagebetaling af tilskuddet eller andre sanktioner.
Har min virksomhed modtaget de minimis-støtte?
De minimis-støtte kan have form af betaling af et beløb til virksomheden eller form af gratis eller forholdsvis billige ydelser, der skal omregnes til kontant værdi. De minimis-støtte er statsstøtte, og al offentlig støtte er omfattet af statsstøttereglerne. Det vil sige EU-medfinansiering, statslig medfinansiering, regionale udviklingsmidler samt medfinansiering fra kommunerne.
Hvis din virksomhed har modtaget de minimis-støtte, har I modtaget en besked/opgørelse om dette fra den ansvarlige organisation med angivelse af beløbets størrelse. De minimis-støttebeløbet vil fremgå af dokumenter som tilsagn eller lignende skrivelser forbundet med modtagelsen af støtten. Beløbet kan også fremgå af en endelig opgørelse ved endt forløb hos den ansvarlige organisation. Der findes ikke noget register, hvor oplysning om modtaget de minimis-støtte kan slås op. Overblikket over modtaget de minimis-støtte påhviler derfor virksomheden.
Er Covid-19 hjælpepakker omfattet af de minimis-støtte?
Covid-19 indsatser og hjælpepakker kan være indbefattet af de minimis-støtten. Er det tilfældet, vil du have modtaget en besked/opgørelse på dette.
- Hvor lang tid tager et forløb?
Indhold er hentet
Hvis din virksomhed bliver godkendt til et forløb, har I op til 7 måneder (med mulighed for forlængelse) fra tilskudsdatoen til at gennemføre rådgivningsforløbet.
Din virksomhed kan påbegynde rådgivningsforløbet når:
- kontrakt og tilhørende dokumenter er udfyldt, signeret og modtaget af Erhvervshus Fyn.
- markedsafsøgningen er gennemført og jeres leverandør er godkendt af projektadministrationen.
Et forløb ses som afsluttet, når virksomheden har færdiggjort sit forløb, indsendt og fået godkendt slutproduktet Grøn Dokumentation og slutteligt anmodet om refusion.
- Hvad skal din virksomhed forvente at bruge af tid på ansøgning og administration undervejs i ESG-indsatsen?
Indhold er hentet
Virksomheden skal bruge tid på følgende:
- 4 faser - din virksomheds vej gennem ESG-indsatsen:
”Flow – din virksomheds vej gennem ESG-indsatsen” skal følges kronologisk for at sikre, at alle krav samt revisions- og dateringsspor overholdes. Det giver dig også et godt indblik i den forventede administration, og hvornår den kræves. - Ansøgningen:
I ansøgningen lægges der vægt på, at den har kvalitet og er gennemarbejdet. Det er op til virksomheden selv at vurdere hvor lang tid, dette vil kræve. - Markedsafsøgning:
Virksomheden skal markedsafsøge for at sikre, at virksomheden vælger den bedste ydelse til den bedste pris ud fra princippet om sund finansforvaltning og sparsommelighed. - Grøn Dokumentation:
Virksomheden skal uploade den bæredygtighedsdokumentation, som er blevet udarbejdet, inden refusion kan udbetales. - Evaluering:
Udover Grøn Dokumentation vil du også blive bedt om at udfylde en obligatorisk evaluering. Den estimerede tid til besvarelse af denne er ca. 5 minutter. - Refusion:
Der skal søges om refusion på alle forløb, og dette vil også medføre noget administrativt arbejde. Anmodning om refusion sker online.
- 4 faser - din virksomheds vej gennem ESG-indsatsen:
- Hvilke vurderingskriterier vurderes ansøgningerne efter?
Indhold er hentet
Alle kriterier vurderes på en skala fra 0-5. Virksomheder skal score gennemsnitligt minimum 3,0 point for at kunne godkendes. Virksomheden skal dog score minimum 1,0 i vurderingskriterie 4, for at kunne godkendes uagtet den yderligere gennemsnitlige score.
En generel score over 3,0 og 1,0 i vurderingskriterie 4 er ikke en garanti for godkendelse til tilskud, da der er begrænsede midler til hver runde til hver region.
Ansøgere, der opfylder ansøgningskravene, får vurderet deres ansøgning ud fra følgende vurderingskriterier:
- Forretningsmæssigt potentiale: Projektet har afgørende betydning for virksomhedens mulighed for at omstille/fastholde/udvikle en konkurrencedygtig virksomhed. (vægtning 32%)
- Virksomhedens organisatoriske kapacitet: Grundlaget for forankring og implementering af projektet og dets resultater i virksomheden under og efter projektforløbet. (vægtning 18%)
- Virksomheden økonomiske kapacitet: Virksomheden har de nødvendige økonomiske ressourcer til at gennemføre og forankre projektet (vægtning 18%)
- ESG fokus: Projektet har fokus på ESG eller anden form for bæredygtighedsdokumentation. Det er nok, at projektet arbejder med ét af de tre områder (miljø, socialt ansvar eller governance) eller et specifikt element inden for ESG-rapportering (vægtning 32%)
De bedste ansøgninger i hver ansøgningsrunde vil modtage en bevilling. De øvrige ansøgninger vil modtage et fagligt begrundet afslag.
De objektive kriterier for mulig deltagelse er beskrevet her.
Indhold er hentet
Ansøgning
- Hvordan ansøger jeg?
Indhold er hentet
- Find ud af, hvad din virksomhed ønsker at søge tilskud til - se dine muligheder her.
- Vi anbefaler, at du kontakter dit regionale Erhvervshus for gratis sparring, inden du indsender ansøgningen
Find kontaktpersonen i dit regionale Erhvervshus her. - Ansøgningsprocessen foregår online:
Ansøg her - Orienter dig gerne om din virksomheds kronologiske vej gennem ESG-indsatsen , da overholdelse af trin er afgørende.
- Hvornår kan jeg ansøge?
Indhold er hentet
Næste ansøgningsrunde er:
- 21. januar - 25. februar 2026
- 8. april - 6. maj 2026
- 2. september - 30. september 2026
- 11. november - 2. december 2026
- Tips til din ansøgning
Indhold er hentet
Hvordan kan jeg forberede mig?
Vi anbefaler, at du har kendskab til nedenstående, når du påbegynder ansøgningsprocessen:
- nøgletal fra virksomhedens senest godkendte årsregnskab,
- opgørelse over modtaget de minimis-støtte de seneste tre år, hvis virksomheden har modtaget denne type støtte,
- tegningsregel for virksomheden (se virk.dk) og kontaktoplysninger på de(n) tegningsberettigede.
Vi anbefaler, at du kontakter dit regionale erhvervshus for gratis og uvildig vejledning og sparring, inden du sender din ansøgning.
Kontakt dit regionale Erhvervshus her
Udfyld ansøgningsskemaet detaljeret og præcist
I forhold til ansøgningen lægger vi vægt på, at den har kvalitet og er gennemarbejdet.Ansøgningsskemaet skal udfyldes så detaljeret og fyldestgørende, at beskrivelsen kan stå alene i behandlingen af ansøgningen. Det skal formuleres, så en udefrakommende person får en klar forståelse af virksomheden og det projekt, der søges om tilskud til. Uklarheder og manglende oplysninger kan føre til, at ansøgningen sendes tilbage til yderligere uddybning og dermed forsinke sagsbehandlingen.
Vi gør opmærksom på, at du kan oprette en kladde i ansøgningssystemet.
Bedømmelse
- Hvordan bliver ansøgningen bedømt?
Indhold er hentet
Projektadministrationen i ESG-indsatsen gennemgår indledningsvist ansøgningen og tjekker, at ansøgningen og den ansøgende virksomhed lever op til de formelle krav - dem finder du her. Er de formelle krav overholdt, sendes din ansøgning til faglig vurdering. Hvis ikke, vil du få besked.
Indsendte ansøgninger, der lever op til de formelle krav, vurderes ud fra nedenstående vurderingskriterier på en skala fra 0-5. Ansøgninger vurderes uvildigt af Erhvervshusenes faglige forretningsudviklere inden for grøn og bæredygtig omstilling. Ansøgervirksomheden skal samlet opnå minimum 3 points for at komme i betragtning til tilsagn. En samlet score på minimum 3 points er dog ingen garanti for at blive godkendt til tilskud, da der er begrænsede midler til rådighed i en ansøgningsrunde.
Ansøgere, der opfylder ansøgningskravene, får vurderet deres ansøgning ud fra følgende vurderingskriterier:
- Forretningskritisk betydning: Projektet har afgørende betydning for virksomhedens evne til at omstille/fastholde/udvikle en konkurrencedygtig virksomhed (vægtning 32%).
- Virksomhedens organisatoriske kapacitet: Grundlaget for forankring og implementering af projektet og dets resultater i virksomheden under og efter projektforløbet (vægtning 18%).
- Virksomhedens økonomiske kapacitet: Virksomheden har de nødvendige økonomiske ressourcer til at gennemføre og forankre projektet (vægtning 18%).
- ESG fokus: Projektet har fokus på ESG eller anden form for bæredygtighedsdokumentation. Det er nok, at projektet arbejder med ét af de tre områder (miljø, socialt ansvar eller governance) eller et specifikt element inden for ESG-rapportering. Projektet skal resultere i udarbejdelsen af konkret bæredygtighedsdokumentation (vægtning 32%).
Din ansøgning skal som minimum score 1 i ansøgningskrav nr. 4.
De bedste ansøgninger i hver ansøgningsrunde vil modtage en bevilling. De øvrige ansøgninger vil modtage et fagligt begrundet afslag.
- Hvordan får jeg svar på min ansøgning?
Indhold er hentet
Du får svar på din ansøgning pr. e-mail. Svaret sendes til den e-mail, der er angivet i ansøgningen. Du vil modtage et svar uanset udfaldet af den faglige vurdering. De ansøgninger, der scorer 3,0 eller over, vil modtage en bevilling. De øvrige ansøgninger vil modtage et fagligt begrundet afslag.
- Hvornår får jeg svar på min ansøgning?
Indhold er hentet
Vi tilstræber at give svar på din ansøgning inden for 3-5 uger efter ansøgningsvinduet er lukket.
Fra godkendelse til opstart af forløb
- Hvordan kommer jeg i gang med mit forløb?
Indhold er hentet
Vi anbefaler, at du tager kontakt til dit regionale Erhvervshus for sparring om ansøgning.
Find din regionale kontaktperson her.
Selve ansøgningen og administrationen af dit forløb foregår i OnlineLegat, som er dit online projektstyringsværktøj.
Hvis du får godkendt din ansøgning, bliver du inviteret til et online opstartsmøde - læs mere her.
Du skal betalte et kontant deltagergebyr på kr. 3.000 ekskl. moms pr. virksomhed.
- Opstartsmøde
Indhold er hentet
Hvis du får godkendt din ansøgning, bliver du inviteret til et online opstartsmøde, hvor flowet og vilkårene for deltagelse vil blive gennemgået for at få dig og din virksomhed bedst muligt fra start.
- Hvorfor skal jeg markedsafsøge - og hvordan?
Indhold er hentet
Når din virksomhed modtager offentlige tilskudsmidler, skal din opgave markedsafsøges, og dokumentation for denne forelægge - dette gøres for at dokumentere sund finansforvaltning.
Markedsafsøgningen skal ske, uanset om du modtager tilskud til rådgivning eller investering. Modtager du tilskud til både rådgivning og investering, skal der foreligge en markedsafsøgning for hver del.
Hvis din virksomhed bliver godkendt til at modtage tilskud, bliver du guidet igennem processen og modtager nærmere information senere i ansøgningsforløbet, så snart markedsafsøgningen bliver aktuel.
- Hvad kan jeg bruge inspirationslisten til?
Indhold er hentet
For at hjælpe dig i markedsafsøgningen, har vi oprettet en inspirationsliste med potentielle leverandører.
Alle virksomheder, der modtager støtte fra ESG-indsatsen skal have godkendt valg af leverandører, inden selve samarbejdet startes op. Det gælder også en leverandør fra inspirationslisten.
Vær opmærksom på:
Leverandører på listen har selv valgt at oprette sig, og det står dig frit for, om du vælger en leverandør fra listen. Den er blot til inspiration. Leverandører på inspirationslisten er ikke blåstemplet, prækvalificeret eller forhåndsgodkendt af Erhvervshusene og ESG-indsatsen. Erhvervshusene kan derfor ikke stilles til ansvar for dit leverandørvalg eller dennes leverancer eller kompetencer.
Leverandører, der fremgår af inspirationslisten, har tilkendegivet at være indforstået med en række vilkår, der er en forudsætning for at fremgå af listen. Disse vilkår er blandt andet:
- Uvildighedserklæring, hvor leverandøren bekræfter, at de yder uvildig rådgivning, præsenterer virksomheden for alle relevante løsninger baseret på sagligt begrundet behov. Her bekræfter leverandøren også, at de vil informere virksomheden, hvis de eller en samarbejdspartner kan levere denne løsning.
- Interessesammenfald, hvor leverandøren bekræfter, at de er indforstået med, at der ikke må være interessesammenfald mellem dem og virksomheden/projektholder.
- Hvad betyder kontant medfinansiering?
Indhold er hentet
Kontant medfinansiering betyder, at din virksomhed selv betaler noget af udgiften kontant til leverandøren.
Tilskudsprocenten for rådgivning er 50%.
Et eksempel på kontant medfinansiering kan være:
En virksomhed har valgt et rådgivningsbeløb på 50.000 kr., der medfinansieres kontant. Når virksomheden afslutter forløbet, modtager de til sidst en faktura fra rådgiveren på 100.000 kr. Herefter udbetaler ESG-indsatsen refusion for 50% - dvs. 50.000 kr. Virksomheden betaler dermed selv de resterende 50.000 kr.
Undervejs i forløbet
- Hvordan bliver tilskuddet udbetalt?
Indhold er hentet
Når rådgivningssforløbet er gennemført, og virksomheden er klar til at afslutte sit forløb, skal der anmodes om refusion for udgifter afholdt i forbindelse med dit godkendte forløb. Anmodning om refusion sker i projektstyringsværktøjet OnlineLegat, hvor du guides igennem processen.
- Hvornår udbetales mit tilskud?
Indhold er hentet
Tilskud udbetales i langt de fleste tilfælde 2-5 måneder efter anmodning om udbetaling af tilskud. Anmodningen indgår i et større regnskab, som sendes til gennemgang ved ekstern revisor og Erhvervsstyrelsen fire gange årligt. Tilskuddet udbetales kun inden for fristen på 2-5 måneder, hvis den indsendte dokumentation for afholdte udgifter er fyldestgørende og i overensstemmelse med kravene i din tilsagnskontrakt om tilskud. Når dokumentationen er på plads, medtages anmodningen om udbetaling af tilskud i det først mulige regnskab til Erhvervsstyrelsen. Det fremgår af tabellen herunder, hvornår du kan forvente at få udbetalt dit tilskud:
Vejledende frister for indsendelse af anmodning om udbetaling af tilskud*
Forventet udbetaling af tilskud
Medio februar
Senest 1. maj
Medio maj
Senest 1. august
Medio august
Senest 1. november
Medio november
Senest 1. februar
*Deltagende virksomheder vil modtage direkte besked pr. mail med konkret dato for, hvornår anmodning om udbetaling af tilskud senest skal være indsendt.
- Hvad skal jeg gøre i forbindelse med afslutning af mit projekt?
Indhold er hentet
Som afslutning på dit projekt skal du udfylde en afsluttende Grøn Dokumentation.
Vær opmærksom på, at jeres Grønne Dokumentation skal være uploadet på OnlineLegat, inden refusion kan udbetales. Søg evt. sparring hos din kontaktpersonen i dit regionale Erhvervshus - du finder vedkommende her.
Vær opmærksom på, at der er en sagsbehandlingstid på 7 hverdage af Grøn Dokumentation, som sendes til faglig læsning.