Indhold er hentet
FAQ - SMV:Grøn
Vi har samlet en række af de spørgsmål, som vi oftest møder og svarene herpå. Finder du ikke svaret på dit spørgsmål her, så kontakt os endelig.
Spørgsmål og svar - sorteret efter tema
- 1. Baggrunden for SMV:Grøn
Indhold er hentet
Hvad er SMV:Grøn?
Et EU-finansieret støtteprogram for danske små og mellemstore virksomheder. Programmet fokuserer på at hjælpe virksomheder, som ønsker at forandre og udvikle sig med fokus på grøn omstilling.
Hvor kommer pengene fra til SMV:Grøn?
Fra REACT-EU-midler, som blev sat via en EU-forordning i december 2020. I Danmark anvendes midlerne blandt andet til et samlet tilskudsprogram, der hedder Virksomhedsprogrammet. Det indeholder fire forskellige spor. Udover SMV:Grøn er der et spor for eksport, digitalisering samt en vækstpilotordning.
Hvad er tidsrammen for SMV:Grøn?
Alle forløb under programmet skal være afsluttet senest den 1. april 2023.
- 2. Tilbuddene i SMV:Grøn
Indhold er hentet
Hvad kan SMV:Grøn tilbyde min virksomhed?
SMV:Grøn tilbyder din virksomhed støtte til rådgivning, investering og kompetenceudvikling. Disse kan kombineres eller stå alene - undtagen kompetenceudvikling, som skal kombineres med enten investering eller rådgivning.
Du kan vælge mellem to vouchers:
Voucher 1:
Er målrettet mindre virksomheder eller virksomheder, som er meget nye i forhold til den grønne omstilling.
Støtten er:- Rådgivning á 50.000 kr.
- Her kan vælges, om man ønsker at kontant medfinansiere med 50.000 kr. eller medfinansiere med 200 medarbejdertimer.
- Investering á 50.000 kr.
- Det er afgørende, at investeringen har væsentlig betydning for din virksomheds grønne forretningsmodel. Støtten skal være en forudsætning for investeringens gennemførsel. I SMV:Grøn ydes der støtte til omlægning til vedvarende energikilder. Der ydes ikke støtte til leasingaftaler. Er du i tvivl om, hvorvidt din investering er støtteberettiget, kan vores projektadministration kontaktes på: smvgroen@ehnj.dk
- Kompetenceudvikling á 40.000 kr.
- Her medfinansieres med 160 medarbejdertimer.
Voucher 2:
Er målrettet større virksomheder, som er mere modne i forbindelse med den grønne omstilling.
Støtten er:- Rådgivning á 150.000 kr.
- Her kan vælges, om man ønsker at kontant medfinansiere med 150.000 kr. eller medfinansiere med 600 medarbejdertimer.
- Investering á 150.000 kr.
- Det er afgørende, at investeringen har væsentlig betydning for din virksomheds grønne forretningsmodel. Støtten skal være en forudsætning for investeringens gennemførsel. I SMV:Grøn ydes der støtte til omlægning til vedvarende energikilder. Der ydes ikke støtte til leasingaftaler. Er du i tvivl om, hvorvidt din investering er støtteberettiget, kan vores projektadministration kontaktes på: smvgroen@ehnj.dk
- Kompetenceudvikling á 60.000 kr.
- Her medfinansieres med 240 medarbejdertimer.
Hvordan fungerer medfinansiering?
Du kan både medfinansiere kontant og med medarbejdertimer. Ved kompetenceudvikling og investering er medfinansieringen allerede fastlagt. Ved rådgivning vælges enten kontant medfinansiering eller finansiering med medarbejdertimer.
Kontant medfinansiering:
Kontant medfinansiering vil sige, at din virksomhed selv betaler noget af konsulentudgiften kontant.
Eksempel: En virksomhed har valgt et rådgivningsforløb på Voucher 1. De ønsker at medfinansiere deres forløb kontant. De påbegynder deres forløb og modtager til sidst en faktura fra rådgiver på 100.000 kr. SMV:Grøn udbetaler refusion for 50 % - altså 50.000 kr. Virksomheden har dermed selv betalt de resterende 50.000 kr.
Medfinansiering med medarbejdertimer:
Medfinansiering med medarbejdertimer vil sige, at din virksomheds medarbejdere deltager i et forløb, hvor den tid og dermed lønnen til medarbejderne, betales af din virksomhed.
Kan jeg kombinere medfinansieringsmulighederne?
Nej - det kan du ikke.
Hvilke aktiviteter er tilladte under projektet, hvis jeg medfinansierer med timer?
Hvis du medfinansierer et eller flere forløb med timer, er det kun de timer, som er brugt i henhold til forløbet, som kan støttes. Er der tale om workshops eller møder med en rådgiver, kan forberedelse til disse og efterbearbejdning også medtages. Der kan også gives støtte til kørsel, så længe kørslen er i forbindelse med forløbet (for eksempel kørsel til et kursus eller et eksternt møde i forbindelse med forløbet).
Hvad kan jeg modtage støtte til under investering?
Der ydes støtte til investering i maskiner, test, software, udstyr og certificeringer/miljømærkninger.
Hovedtanken med alle investeringer er, at investeringen skal bidrage til virksomhedens grønne omstilling og grønne forretningsplan.
- Rådgivning á 50.000 kr.
- 3. Krav for deltagelse i SMV:Grøn
Indhold er hentet
Hvad er kriterierne for, at jeg kan få støtte igennem SMV:Grøn?
- Din virksomheds skal leve op til EU's kriterier for definitionen af en SMV*
- Din virksomheds skal have et dansk CVR-nummer
- Ved deltagelse i et kompetenceudviklingsforløb, er der krav om, at deltageren har et dansk CPR-nummer.
* Virksomheder, som bliver godkendt til at modtage støtte, underskriver en SMV-erklæring.
Hvad vil det sige at være en SMV-virksomhed?
Små og mellemstore virksomheder er virksomheder, som:
- beskæftiger under 250 personer og
- har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller
- har en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR.
Ejer- og koncernstruktur har dog også betydning, fordi forbindelse mellem to eller flere virksomheder kan betyde, at de tilsammen kan have samme muligheder som store virksomheder, når det gælder adgang til for eksempel kapital. Det betyder, at de ikke kan modtage støtte efter reglerne for små og mellemstore virksomheder, men betragtes som en stor virksomhed.
Hvad skal din virksomhed levere af dokumentation før, under og efter forløbet?
På ansøgningstidspunktet:
- Efter tilsagn: Markedsafsøgning, samarbejdsaftale med valgte rådgiver. Skabelon til inspiration til samarbejdsaftale findes her på siden.
- Under forløbet: Har du et kompetenceudviklingsforløb, skal der indleveres startskema og timeregistreringer fra samtlige deltagere oprettet i projektet. Oprettede deltagere modtager månedlige elektroniske timesedler, som udfyldes og underskrives med personligt NemId. Har du valgt at timemedfinansiere på rådgivningsforløbet, skal der indleveres månedlige timeregistreringer på samtlige oprettede deltagere, som udfyldes og underskrives med personligt NemId.
Al timeregistrering foregår elektronisk via ansøgningsmodulet OnlineLegat og ifølge regler fra ekstern revision kan timer ældre end 3 måneder ikke medtages på igangværende projekter. Der kan ikke medtages/registreres timer på et projekt, før markedsafsøgning er gennemført og godkendt, og der er udarbejdet og godkendt samarbejdsaftale med den/ de valgte leverandører/rådgivere.
- Afslutning: Har du haft et kompetenceudviklingsforløb, skal du indlevere slutskemaer på samtlige deltagere. Alle forløb på SMV:Grøn skal ende ud i en ”Grøn plan”, hvori du beskriver udbyttet af din virksomheds forløb. Du skal også indlevere dokumentation til økonomisk afrapportering i form af en refusionsanmodning og dertilhørende relevante bilag.
Grøn plan udfyldes elektronisk, men template finder du her på siden.
Hvad skal din virksomhed forvente at bruge af tid på ansøgning og administration undervejs i SMV:Grøn?
Eftersom der er tale om et EU-strukturfondsprogram, vil der altid være et krav til, at din virksomhed sætter en vis mængde tid af til at ansøge om forløb og til administration. I forhold til ansøgningen lægges der vægt på, at den skal have kvalitet og være gennemarbejdet. Hertil er det op til din virksomhed at vurdere, hvor lang tid det vil kræve.
Administrering af forløbene afhænger meget af, hvilke(t) forløb du har valgt. Alle forløb, hvor timemedfinansiering er valgt, vil kræve noget administrativt arbejde fra din side, da timeforbruget skal dokumenteres løbende. Processen er understøttet af faste skabeloner, som du udfylder online.
Du skal søge om refusion på alle forløb, og dette vil også medføre noget administrativt arbejde. Anmodning om refusion sker online.
Hvilke kriterier vurderes din ansøgning efter?
- De objektive kriterier er beskrevet i ”hvad er kriterierne for at få støtte igennem SMV:Grøn”
- Formålet med det ansøgte projekt og det forretningsmæssige potentiale i forhold til virksomhedens behov (25 %)
- Virksomhedens organisatoriske og økonomiske kapacitet (25 %)
- Perspektiver på grøn omstilling og hvordan projektet forventes at kunne forbedre virksomhedens muligheder for en grøn forretningsmodel (50 %).
- 4. SMV:Grøn i forhold til andre programmer
Indhold er hentet
Hvordan hører SMV:Grøn sammen med Virksomhedsprogrammet?
SMV:Grøn er ét af fire programspor i et støtteprogram, finansieret af EU med henblik på at støtte opstarten efter Corona- nedlukningen. De tre andre spor støtter projekter inden for digitalisering, eksport og tilknytning af vækstpilot.
Må jeg ansøge om SMV:Grøn, når jeg pt. også får tilskud fra andre spor i Virksomhedsprogrammet eller øvrige støtteprogrammer som SMV:Pro og GCO?
Ja - så længe De-minimis kravene er overholdt. Det vil sige, at din virksomhed samlet set ikke må have modtaget offentlige tilskud på mere end 200.000 EUR over de seneste tre regnskabsår. Det er dog udelukket at medfinansiere det samme tiltag med to forskellige puljer i samme periode.
- 5. Ansøgningsprocessen i SMV:Grøn
Indhold er hentet
Hvordan ansøger jeg om SMV:Grøn?
Ansøgningsprocessen foregår online via hjemmesiden Virksomhedsprogrammet.dk.
Et samlet overblik over, hvad ansøgningen skal indeholde, findes her på siden under hver voucher.
Hvornår kan jeg ansøge i SMV:Grøn?
Du finder informationer om, hvornår ansøgningsvindet har åbent - her og her.
Kan jeg søge begge vouchers på én gang?
Nej - du kan kun søge én voucher ad gangen. Først når du har afsluttet sit forløb på den pågældende voucher, kan du søge på ny.
Hvad skal jeg have klar, før jeg påbegynder ansøgningen i onlinemodulet?
Seneste godkendte årsregnskab, da der vil blive spurgt ind til dine økonomiske nøgletal.
Hvornår kan jeg forvente at få refusion udbetalt?
Grundet lange sagsbehandlingstider, kan der ikke angives et specifikt tidspunkt for udbetaling af refusion. Refusionen kan dog først udbetales, hvis der er anmodet om denne og nødvendig dokumentation er indsendt og godkendt. Herefter afrapporteres der halvårligt (marts/september) til Erhvervsstyrelsen, hvorefter regnskaberne sendes til ekstern revision, og først når regnskaberne er godkendt, frigives midlerne og refusion udbetales.
Det er derfor bedst, at man forbereder sig på at have et udlæg over længere tid. Erfaring siger, at der kan gå op til 8 måneder.
Bemærk: Der kan anmodes om refusion for hele eller dele af konsulentudgifterne. Vær opmærksom på, at når der anmodes om dele af konsulentudgifterne, kan der maksimalt anmodes om 40% af det fulde støttebeløb.
- 6. Infovideo om SMV:Grøn
Indhold er hentet
Har du været forhindret i at deltage i et af vores informationsmøder om SMV:Grøn, så giver vores forretningsudvikler, Kristina Overgaard Zacho, her en introduktion til hele forløbet.
- 7. Markedsafsøgning
Indhold er hentet
Hvorfor skal opgaven markedsafsøges og hvordan?
Da der er tale om, at din virksomhed modtager offentlige støttemidler, skal din opgave markedsafsøges, og dokumentation for denne forelægge.
Hvis din virksomhed bliver godkendt til at modtage støtte, vil du blive guidet igennem processen og modtage nærmere information senere i ansøgningsforløbet, så snart markedsafsøgningen bliver aktuel.
Til formålet har vi oprettet en database: Probase, med rådgivere. Disse rådgivere er prækvalificerede og har indleveret referencer på lignende opgaver og underskrevet Tro- og Love-erklæring. Probase drives af en ekstern udbudsspecialist.
Probase er en one-stop-shop, som er med til at lette den administrative proces for dig som virksomhed, når det gælder udvælgelse, sammenligning, evaluering og udfyldelse af påkrævet dokumentation for markedsafsøgningen for virksomhederne.
Probase er åben for løbende registrering for rådgivere.
Markedsafsøgning uden for Probase f.eks. investering
Ved markedsafsøgning uden for Probase kontaktes Udbudsspecialist, Steen Jensen ved Whale24 inden markedsafsøgningen påbegyndes. Steen Jensen kan kontaktes på: sj@whale24.com
- 8. De minimis-støtte
Indhold er hentet
Har jeg modtaget De minimis-støtte?
De minimis-støtte kan have form af betaling af et beløb til virksomheden eller form af gratis eller forholdsvis billige ydelser, der skal omregnes til kontant værdi. De minimis-støtte er statsstøtte, og al offentlig støtte er omfattet af statsstøttereglerne - Det vil sige EU-medfiansiering, statslig medfinansiering, regionale udviklingsmidler samt medfinansiering fra kommunerne. Statsstøtte under De minimis-reglerne betyder, at en virksomhed kan modtage statsstøtte på op til 200.000 EUR indenfor de seneste 3 regnskabsår.
Såfremt der er modtaget De minimis-støtte, har I modtaget en besked/opgørelse om dette fra den ansvarlige organisation med angivelse af beløbets størrelse. De minimis-støttebeløbet burde fremgå af dokumenter såsom tilsagn eller lignende skrivelser forbundet med modtagelsen af støtten. Beløbet kan også fremgå af en endelig opgørelse ved endt forløb hos den ansvarlige organisation.
Er Covid-19 hjælpepakker omfattet af De minimis-støtte?
Covid-19 indsatser og hjælpepakker kan være indbefattet af De minimis-støtten. Er det tilfældet vil I have modtaget en besked/opgørelse på dette.
- 9. Timeregistreringer
Indhold er hentet
Timemedfinansieres et forløb, skal der timeregistreres løbende. Se denne videoguide for info om, hvilke aktiviteter der kan timeregistreres, og hvordan man timeregistrerer.
Indhold er hentet


