Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

SMV:Vækstpilot (Region Sjælland)

Har din virksomhed brug for hjælp til udviklingsopgaver? Få tilskud til ansættelse af en vækstpilot, som bringer nye kompetencer ind i din virksomhed.

Indhold er hentet

SMV:Vækstpilot er for dig, som står med en eller flere udviklingsopgaver og har brug for nye kompetencer i virksomheden.

Igennem puljen kan du få 50 % tilskud til lønomkostninger i op til seks måneder til ansættelse af en vækstpilot. Tilskuddet er på max. 15.000 kr. pr. måned. Vækstpiloten skal være ansat minimum 25 timer om ugen.

Ansøg herÅbner link i ny fane

Indhold er hentet

Løbende optag inden for ansøgningsvinduer

I SMV:Vækstpilot har du mulighed for at indsende din ansøgningÅbner link i ny fane inden for de oplyste ansøgningsvinduer:

Ansøgningsvinduer 2025 
1. halvår: 15. januar – 15. juni
2. halvår: 12. august – 1. december

Indhold er hentet

Hvad er en vækstpilot?

En vækstpilot er en ny medarbejder, som inden ansættelsesstart skal være registreret ledig og have en erhvervs- eller videregående uddannelse. 

Under forløbet er der desuden mulighed for at søge om tilskud til kompetenceudvikling af vækstpiloten (op til 10.000 kr. ekskl. moms), hvis bæredygtighed er det primære fokus for udviklingsopgaven.

Sådan gør du: 

Har din virksomhed en eller flere konkrete udviklingsopgaver, kan du begynde på ansøgningen.  

I ansøgningen er det vigtigt, at du: 

  • Beskriver virksomheden og dets produkt/service, så det er til at forstå for udenforstående.
  • Er omhyggelig med at beskrive udviklingsopgaven, så det er tydeligt at se, at der er tale om en ny aktivitet, der kræver nye kompetencer i virksomheden.
  • Beskriver vækstpilotens arbejdsopgaver i punktform – opgave for opgave – således, at vækstpiloten i løbet af ansættelsestiden løbende kan registrere, hvor mange timer, der anvendes på hver arbejdsopgave.  

Tag gerne kontakt til Erhvervshusene for sparring og vejledning, før du ansøgerÅbner link i ny fane

Indhold er hentet

Eksempler på udviklingsopgaver:

  • Markedsføring: Udvikling og implementering af markedsføringsstrategi, SEO, SoMe mv.
  • HR: Implementering af nye værktøjer og processer  
  • Proces- og produktionsoptimering: Effektivisering og indførsel af ny teknologi mv.
  • Bæredygtighed: Udvikling af grøn, cirkulær strategi og nye processer mv.
  • Digitalisering: Implementering af nye systemer som CRM, ERP, lagerstyring og analyseværktøjer
  • Internationalisering: Markedsanalyser, markedsstrategier mv. Obs: Må kun være forberedende tiltag

Indhold er hentet

Sådan matches virksomhed og vækstpilot

Matchet mellem virksomhed og vækstpilot kan eksempelvis ske via Erhvervshusenes mange samarbejdspartnere. 

Du kan for eksempel få hjælp gennem jobcenter eller en a-kasse til at rekruttere den helt rigtige profil til din virksomheds udviklingsopgaver. Du er også velkommen til at håndtere rekrutteringsprocessen på egen hånd.

Undervejs står Erhvervshusene naturligvis til rådighed for sparring og vejledning. 

Indhold er hentet

Om SMV:Vækstpilot

SMV:Vækstpilot understøtter udvikling i SMV’er for at styrke de fremadrettede vækst- og indtjeningsmuligheder gennem kompetencetilførsel og -udvikling. SMV:Vækstpilot afdækker virksomhedernes behov og tilfører de nødvendige kompetencer ved at ansætte ledige personer som vækstpiloter med tilskud til løn. Der kan ansættes 455 vækstpiloter på landsplan.
Hent onepager om SMV:VækstpilotÅbner link i ny fane

SMV:Vækstpilot er en del af Virksomhedsprogrammet, som blev igangsat i 2021 med 600 mio. kr. fra REACT-EU. Programmet er i dag en signaturindsats for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som i november 2022 bevilgede 350 mio. kr. fra Regionalfonden, Socialfond Plus og Finansloven. I december 2024 bevilgede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse yderligere 25 mio. kr. i DEM-tilskud. Med midlerne er programmet forlænget til udgangen af 2025. SMV:Vækstpilot drives af landets seks Erhvervshuse. 

Samarbejdspartnere i SMV:Vækstpilot

Støttet af:

Indhold er hentet