Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Case
Uddannet i dansk og medievidenskab: Nu skaber Kristian vækst i Odder med ansvarligt produceret kaffe
Vækstpiloter fra SMV:Vækstpilot er med til at sætte skub i væksten i hele landet. Kristian Thomasen blev med sin kandidateksamen ansat som vækstpilot i et halvt år i iværksættervirksomheden CleverCoffee, og nu er han fastansat.
Siden Kristian Thomassen blev ansat som vækstpilot i CleverCoffee, har han haft ansvaret for kafferisteriets e-læringsplatform, og det har givet meget arbejde bag videokameraet. Foto: CleverCoffee
Indhold er hentet
Kristian Thomassen er kandidat i dansk og medievidenskab. Mens en del af hans studie-kammerater er blevet gymnasielærere, er Kristian netop blevet fastansat i kafferisteriet CleverCoffee ved Odder med ansvar for virksomhedens e-læringsplatform. Forud er gået et halvt år som vækstpilot i virksomheden med tilskud til lønomkostningerne fra SMV:Vækstpilot.
Vækstpilot-forløbet har forandret Kristians drømme om karriere:
”Humaniora er ikke særligt karriererettet, så jeg havde ikke forestillet mig at skulle arbejde i en virksomhed. Og jeg havde slet ikke forestillet mig at skulle arbejde med bæredygtighed. Men jeg er kommet på rette hylde, og i min karriere vil det bæredygtige fremover være en forudsætning.”
SMV:Vækstpilot, der er et af fire spor i Virksomhedsprogrammet, giver virksomheder mulighed for at ansætte en ledig, der kan være alt fra faglært til højtuddannet til et konkret udviklingsprojekt i virksomheden og samtidig få dækket en del af lønomkostningen – op til 15.000 kr. om måneden i seks måneder.
Højtuddannede skaber vækst
Der kan være mange gode grunde til at ansætte højtuddannede: En analyse fra 2017 konkluderer, at SMV’er, der ansætter deres første akademiker, gennemsnitligt har 38 pct. højere værditilvækst i år 3 end sammenlignelige virksomheder uden akademisk arbejdskraft. Og effekterne er endnu højere efter 5 år.
I CleverCoffee fik Kristian Thomassen - efter et videokursus - ansvaret for at udvikle og implementere indhold på kafferisteriets nye e-læringsplatform. Platformen er udviklet under og efter COVID-19 for at kunne træne erhvervskunders tjenere, baristaer og værter digitalt. Hidtil har de to ejere, Lars Frello og Lindy Brogaard, selv stået for platformen, men det er tiden ikke længere til.
Lars Frello forklarer:
”I år ligger vores omsætning 50 pct. over sidste år, og vi bliver kimet ned af virksomheder og organisationer, som vil købe vores kaffeløsninger. Siden Kristian blev ansat for et halvt år siden, har jeg ikke brugt et minut på at tænke på platformen, og det har givet os i ledelsen meget mere tid til salg og personaleledelse.”
CleverCoffee er en af 270 virksomheder over hele landet, der allerede har hentet en vækstpilot ind med økonomisk støtte fra SMV:Vækstpilot i Virksomhedsprogrammet. Yderligere 116 virksomheder har fået deres ansøgning godkendt og er ved at rekruttere en vækstpilot.
”Mange virksomheder står med en omstillingsopgave, hvor der er brug for nye kompetencer til at få opgaven løst. Men for mange kan det knibe med at finde midlerne til en ekstra medarbejder. Her har SMV:Vækstpilot virkelig ramt virksomhedernes behov,” siger national projektleder Bitten Müller fra Erhvervshus Sjælland, der driver SMV:Vækstpilot under Virksomhedsprogrammet.
Duoen Lars Frello (tv.) og Lindy Brogaard ejer og driver kafferisteriet CleverCoffee ved Aarhus, der har 10 ansatte på fuldtid og deltid. Senest har duoen fastansat en kandidat fra Aarhus Universitet, der har arbejdet i et halvt år som vækstpilot. Foto: CleverCoffee
Indhold er hentet
Projektleder: Nemt at ansøge
Hun peger på flere årsager til den store efterspørgsel på SMV:Vækstpilot: En overskuelig og ukompliceret ansøgningsproces, og samtidig får virksomhederne adgang til og mulighed for støtte fra andre dele af hele Virksomhedsprogrammet.
Bitten Müller forklarer:
”Det er nemt at ansøge SMV:Vækstpilot. Man går ind via Virksomhedsprogrammet.dk og søger online med det samme, eller man kan få hjælp i sit erhvervshus. Vi finder et match mellem virksomheden og en vækstpilot, fx via det lokale jobcenter eller en a-kasse, og nogle gange finder virksomheden selv sin vækstpilot.”
Vækstpiloterne løser mange forskellige omstillingsopgaver i virksomhederne: Projektledelse, markedsføring, produkt- og konceptudvikling, proces- og produktionsoptimering, HR og salg og indsatser inden for bæredygtighed, digitalisering og internationalisering.
Over halvdelen af de ansatte vækstpiloter har en lang videregående uddannelse, og en fjerdedel en mellemlang videregående uddannelse.
”Det er markant højere end det generelle uddannelsesniveau i SMV’erne. SMV:Vækstpilot er dermed med til at øge uddannelsesniveauet i de danske SMV’er,” understreger Bitten Müller.
Virksomheder, der får tilskud i SMV:Vækstpilot, kan også få hjælp i Virksomhedsprogrammets andre spor – SMV:Digital, SMV:Grøn og SMV:Eksport. CleverCoffee har inden deltagelsen i SMV:Vækstpilot desuden benyttet sig af andre muligheder for hjælp i erhvervsfremmesystemet, og det er Lars Frello glad for:
”Under COVID-19 mistede vi med ét slag 90 pct. af vores omsætning, og derfor valgte vi at bruge vores kræfter på at udvikle og digitalisere virksomheden. Vi fik stor hjælp af Erhvervshus Midtjylland i den proces, siden fik vi støtte fra Omstillingspuljen og SMV:Genstart, og nu har SMV:Vækstpilot i Virksomhedsprogrammet hjulpet os med Kristian, som vi ikke havde ansat, hvis det havde været for egen regning.”
Indhold er hentet
FAKTA Om SMV:Vækstpilot
Formålet med SMV:Vækstpilot er at understøtte omstilling i SMV’er for at styrke de fremadrettede vækst- og indtjeningsmuligheder gennem kompetencetilførsel og -udvikling. Virksomhedernes omstilling og deraf afledte kompetencebehov afdækkes, og virksomhederne tilføres de kompetencer, der matcher deres behov. Det sker ved at ansætte ledige personer som vækstpiloter med tilskud til lønomkostningerne fra projektet. Inden vækstpiloterne ansættes i virksomhederne, tilføres de kompetencer, som optimerer deres bidrag til virksomhedernes omstillingsproces.
Det samlede måltal for projektet er 458 vækstpiloter. Medio juni 2022 har over 400 virksomheder ansøgt, og foreløbig har 270 ansat en vækstpilot. Vækstpilot-indsatsen er en del af Virksomhedsprogrammet, som drives af erhvervshusene. SMV:Vækstpilot er finansieret med 65 mio. kr. fra REACT-EU-indsatsen under EU’s Socialfond og drives af Erhvervshus Sjælland.
Vækstpilot kickstarter grøn omstilling på skiltefabrik
En specialopgave på produktion og levering af 92.000 bæredygtige medaljer kaldte på nye kompetencer hos Skiltefabrikken.nu, som derfor søgte SMV:Vækstpilot.
Læs mere om vækstpiloten
Case
Vækstpiloten Bo hjælper robot-virksomhed med at erobre verden
Hvordan kommer man ud på eksportmarkederne med en solid og gennemarbejdet plan, når virksomheden ikke har erfaring med eksport? Virksomheden Smooth Robotics har valgt at hyre en erfaren eksportsælger ind via SMV:Vækstpilot.
Læs mere
Case
Ida Marie koordinerer startups markedstest i Tanzania
Den danske startup, My Personal Health Bank, stod over for at lave en markedstest af deres produkt: En digital patientjournal til udviklingslande. Gennem SMV:Vækstpilot fik de ansat deres første medarbejder, som besad de rette kompetencer til at løfte opgaven.
Læs mere om vækstpiloten
Case
Vækstpilot sparede The Dybdahl Co. for et års arbejde
Henrik Dybdahl havde gået og brygget på en idé til et nyt forretningsben, men kunne ikke selv finde tiden til at udvikle på det. Med sparring fra Erhvervshus Sjælland og tilskud fra SMV:Vækstpilot fik han ansat en medarbejder, der satte projektet i søen. Nu er det klar til lancering senere på året.
Artikel om The Dybdahl Co. som har haft en vækstpilot
Case
Vækstpiloten Camilla giver Rudersdalvirksomhed gode vækstbetingelser
Mindre virksomheder med gang i hjulene kan have gavn af at ansætte en vækstpilot. Det vurderer Rikke Ryge Casper, som er medstifter af og partner i Relevent Aps. Firmaet udvikler og udbyder erhvervsfaglige konferencer og messer primært i Danmark men også i Norden. Fra årsskiftet 2022 ansatte hun Camilla Olausson som projekt- og marketingkoordinator gennem Rudersdal Kommunes Jobcenter og programmet SMV:Vækstpilot, der administreres af Erhvervshus Hovedstaden. I dag er Camilla fastansat, og virksomheden står over for at skulle ansætte endnu en medarbejder.
Læs artiklen om vækstpiloten
Case
Agriteam Bernt Villadsen ApS har skruet op for markedsføringen
Det har givet mere synlighed på sociale medier, at Erhvervshus Midtjylland har hjulpet Agriteam Bernt Villadsen ApS med ansættelse af en vækstpilot.
Læs artiklen om vækstpiloten
Case
Elektrikeren vinder Akademikerprisen 2023 med vækstpilot
Elektrikeren i Strandby har ansat vækstpilot Lærke Kristensen, og det har de ikke fortrudt. For ”Lærke-effekten” kan ses flere steder i firmaet - også på bundlinjen. Nu har de vundet Akademikerprisen 2023.
Vækstpilotsvirksomhed vinder Akademikerprisen
Case
Endelig blev der tid til at tjene penge på nye idéer
Casa Bailar i Roskilde er langt fra at være et almindeligt dansestudio, og det skal tilbuddene til kunder og sponsorer heller ikke være. Med hjælp fra en vækstpilot er der taget hul på at udvikle de idéer, som indehaver Mia Krogaard ikke selv har haft tid til.
Artikel om Casa Bailar som har haft en vækstpilot
Case
Byggefirmas bæredygtighedsstrategi får liv med vækstpilot ombord
Den midtjyske virksomhed Vestergaard Konstruktion besluttede sig i 2021 for at arbejde målrettet og strategisk med den bæredygtig udvikling. Med vækstpiloten Louise Kristine Johansen ombord er de i fuld gang med at føre virksomhedens bæredygtighedsstrategi ud i livet.
Læs mere om vækstpiloten
Case
Vækstpilot satte fart på websalget i Heidi og Pias sjællandske garn-gazelle
Siden garn-virksomheden Krea Deluxe på Midtsjælland ansatte en vækstpilot med tilskud til løn fra Virksomhedsprogrammet, er websalget steget markant. Nu er vækstpiloten fastansat, og Krea Deluxe er blevet kåret som gazellevirksomhed.
Læs mere om vækstpiloten
Case
Vækstpilot i spidsen for kundeoplevelsen hos Servisto
Den digitale kundeoplevelse er kommet i højsædet hos Servisto ApS med ansættelsen af vækstpilot Line Holm. Hun har styrket virksomhedens markedsføring og visuelle identitet, så de nu får flere besøgende på deres hjemmeside.