Tilskud
Turisme: Få grønne certificeringer
Er din turismevirksomhed fremtidssikret med de rigtige certificeringer? Dette forløb giver dig færdigheder til at blive certificeret inden for anerkendte mærker, fx Green Key, Green Camping, Green Attraktion, Green Restaurant eller Svanemærket.
Udbydes af:
Erhvervshusene,
Virksomhedsprogrammet
Indhold er hentet
Du kan kopiere følgende punkter og uddybe dem i din ansøgning
Kompetenceløftet indeholder:
- Få kompetencer til at lave en struktureret gennemgang og analyse af dit nuværende ressourceflow samt miljøpraksis og -processer.
- Få kompetencer til at kunne udarbejde obligatoriske politikker for miljø, indkøb og affald, samt en konkret miljøhandlingsplan.
- Bliv klar til at indsende certificeringsansøgning for at blive certificeret inden for det valgte mærke.
- Få kompetencerne til at gøre medarbejdere og ledelse i stand til at implementere kriterier og bæredygtighed generelt i arbejdet - og til at kunne fortsætte bæredygtighedsarbejdet efter forløbet.
- Få kompetencerne til at identificere og styrke virksomhedens bæredygtige profil, så du kan begynde at kommunikere eksternt om bæredygtighedsaktiviteterne - og dermed gøre virksomheden mere konkurrencedygtig.
Indhold er hentet
Kompetenceløftets udformning tilpasses din virksomheds organisering og behov. Det kan fx bestå af:
- 1:1-oplæring af nøglemedarbejdere eller mindre arbejdsgrupper
- Workshops for ledelse og bestyrelse
- Deltagelse i kursus
- On the job-træning
- Mentoring
- Sidemandsoplæring
Indhold er hentet
Praktiske oplysninger
- Du kan søge om kompetenceudvikling for op til 60.000 kr. ekskl. moms. Støtten kan bruges på deltagelse i et relevant kursus eller på et skræddersyet kompetenceforløb med en rådgiver.
- Du skal bidrage med data og ressourcer i form af arbejdstimer og engagement for at komme i mål med din certificering. Du indsender selv certificeringsansøgningen og er ansvarlig for dialogen med den udstedende certificeringsorganisation fx HORESTA (Green Key) eller Miljømærkning Danmark (Svanemærket), samt betaling for certificering - Dette ligger ud over det kompetenceforløb, du kan få støtte til.
Din investering
- Når du træder ind i programmet/forløbet, betaler din virksomhed et fast kontant deltagergebyr på 9.000 kr. ekskl. moms.
- Undervejs i forløbet skal deltagerne i virksomhedens kompetenceforløb samlet bruge og registrere 140 projektrelevante timer.
For at søge om forløbet skal din virksomhed:
- Leve op til EU’s kriterier for definitionen af en SMV
- Beskæftige mellem 2-249 årsværk
- Have dansk CVR-nummer
- Have mindst ét afsluttet årsregnskab
- Ikke være en del af en offentlig forvaltning eller modtage offentligt tilskud, der udgør mere end halvdelen af driftsudgifterne