Bliv klar til producentansvaret for emballage
Producentansvaret for emballage, som trådte i kraft 1. oktober 2025, stiller krav til, hvordan du designer, bruger og køber mere miljøvenlige og lettere genanvendelige emballagetyper. Få hjælp til at bruge mindre emballage og gøre den grønnere.
Indhold er hentet
Der er stort fokus på, hvordan du som virksomhed arbejder med den grønne omstilling - Både fra kunder, leverandører og EU.
Fremtidens emballage skal ”slanke sig”, og kravene til en mere bæredygtig emballage vokser:
- Hvordan får du overblik over dit emballageforbrug og kravene i det nye producentansvar for emballage?
- Hvordan kan den emballage du bruger i dag optimeres?
- Hvordan skal din fremtidige emballage se ud?
- Hvordan kan du påvirke din værdikæde til at understøtte udviklingen af en mere bæredygtig emballage?
Der er meget at forholde sig til - Derfor kan du få et forløb med en rådgiver, som hjælper dig igennem de mange spørgsmål. Under forløbet får du en konkret handlingsplan for dit emballageforbrug, som du med en rådgiver på sidelinjen får implementeret.
Indhold er hentet
Nemt at ansøge
Du kan vælge dette tematiserede forløb direkte i ansøgningsmodulet.
Få hjælp af en rådgiver til at:
- forstå kravene, din virksomheds ansvar og kortlæg dine emballagetyper i forhold til ikke-miljøvenlige emballager og afdæk mulighederne for optimering til miljøvenlige emballagetyper.
- kigge på designet af dine emballager for at minimere mængderne og finde ud af, om der fx kan være nogle mere bæredygtige og økonomisk fordelagtige alternativer.
- integrere et emballagedesign som en del af dine forretningsprocesser og din strategi, som kan bidrage til den cirkulære økonomi.
- dokumentere om den nye emballage er mere miljø- og klimavenlig end konkurrenternes og din nuværende emballage ved beregning af CO2e-besparelse i Klimakompasset.
- udarbejde en plan med konkrete mål for implementering.
Indhold er hentet
Praktiske oplysninger
Om forløbet
- Rådgiverforløbet: Du ansøger om et rådgiverforløb på 300.000 kr. og får 50% i tilskud. Dvs. at du får 150.000 kr. retur.
- Afslutning: Du laver en kort handlingsplan, som blandt andet indeholder, hvor mange tons affald forløbet har gjort tilgængeligt til genanvendelse.
For at søge om forløbet skal din virksomhed:
- Have mindst ét afsluttet årsregnskab
- Ikke være en del af en offentlig forvaltning eller modtage offentligt tilskud, der udgør mere end halvdelen af driftsudgifterne
- Have dansk CVR-nummer
- Leve op til EU’s kriterier for definitionen af en SMV