LCA & EPD: Få styr på dine produkters miljøpåvirkning og tiltræk nye kunder
En LCA (livscyklusvurdering) beskriver dine produkters påvirkning af miljø og klima - fra råmaterialet udvindes og til det bortskaffes. For at kunne dokumentere vejen over for dine kunder kan du lave en EPD (miljøvaredeklaration). Begge discipliner stiller dig stærkt og kan øge din konkurrenceevne.

Indhold er hentet
En LCA kortlægger dine produkters miljø- og klimapåvirkning og giver dig indsigt i de relevante indsatsområder. På dette forløb kan du få hjælp og tilskud til rådgivning, så du kommer godt i gang.
Du kan også vælge at tredjepartsverificere produkternes LCA med en EPD-certificering, som øger tilliden hos dine kunder og partnere, så du opnår økonomiske, branding- og miljømæssige fordele og gevinster. Hvis dette er relevant for dig, kan du tilvælge en investeringsvoucher til f.eks. tredjepartsverificering.
Indhold er hentet
Nemt at ansøge
Du kan vælge dette tematiserede forløb direkte i ansøgningsmodulet.
Få hjælp af en rådgiver til at:
- beregne og vurdere dine produkters miljø- og klimapåvirkninger gennem hele deres livscyklus (LCA)
- identificere produktrelaterede indsatsområder, der er væsentlige for din forretning, samt hvordan du kommer videre med udgangspunkt i LCA’en
- finde ud af, hvordan du kan anvende resultaterne fra LCA’en i design- og produktudvikling samt i kundedialogen
- implementere indsatsområder, der reducerer dine produkters miljøpåvirkning
LCA’en danner baggrund for en evt. EPD (miljøvaredeklaration), som dokumenterer dine produkters klimaaftryk.
Indhold er hentet
Praktiske oplysninger
Om forløbet
- Rådgiverforløbet (rådgivningsvoucher): Du ansøger om et rådgiverforløb på 100.000 - 300.000 kr. og modtager tilskud på 50%. Dvs. at du får 50.000 kr. retur ved en ansøgning på 100.000 kr.
- Tillægsmulighed (investeringsvoucher): Du kan derudover tilvælge en investering til f.eks. tredjepartsverificering (EPD). Den kan dække 25% af udgifterne til verificeringen.
- Tillægsmulighed (investeringsvoucher): Du kan derudover tilvælge en investering til f.eks. tredjepartsverificering (EPD). Den kan dække 25% af udgifterne til verificeringen.
- Afslutning: Som slutprodukt i forløbet skal din virksomhed udfylde en 'Grøn plan' inden refusionen kan udbetales. I den grønne plan skal der indgå konkrete og detaljerede anvisninger for din virksomheds fremtidige arbejde med bæredygtig og cirkulær omstilling.
For at søge om forløbet skal din virksomhed:
- Have mindst ét afsluttet årsregnskab
- Ikke være en del af en offentlig forvaltning eller modtage offentligt tilskud, der udgør mere end halvdelen af driftsudgifterne
- Have dansk CVR-nummer
- Leve op til EU’s kriterier for definitionen af en SMV