Tilskud
Risikostyring og robusthed i forsyningskæder gennem cirkulære løsninger
Er din virksomhed i høj grad afhængig af råmaterialer, produktion og transport fra andre verdensdele? Så kan du med dette forløb få hjælp til at styrke din virksomheds forsyningssikkerhed.
Udbydes af:
Erhvervshusene,
Virksomhedsprogrammet
Indhold er hentet
Cirkulær økonomi kan være en vigtig del af løsningen, fordi den
- mindsker behovet for nye råstoffer gennem smartere udnyttelse af ressourcer
- opbygger nye typer af samarbejder mellem leverandører, producenter, kunder og sågar konkurrenter
- kan reducere danske virksomheders importafhængighed og styrke deres egen værdikæde.
Med dette forløb får du hjælp til at styrke din virksomheds forsyningssikkerhed, integrere cirkulære principper og håndtere risici i leverandørkæder gennem en kombination af strategisk analyse og konkret implementering af nye forretningsmodeller.
Indhold er hentet
Nemt at ansøge
Du kan vælge dette tematiserede forløb direkte i ansøgningsmodulet.
Få hjælp af en rådgiver til:
- Risikovurdering af leverandørkæder: Identifikation af klima- og miljømæssige og sikkerhedsmæssige sårbarheder forbundet med indkøb af råvarer, emballagevalg, transport og logistik, forarbejdning og salg.
- Dataanalyser til at kortlægge materialestrømme og identificere potentialer for reduktion, effektivisering, genbrug og genanvendelse, samt evt. udskiftning af materialer og leverandører.
- Leverandørkædesamarbejde: Facilitering af dialog mellem virksomheder og leverandører for at skabe transparente, cirkulære værdikæder med fælles ansvar for ressourcestrømme.
- Implementering af nye forretningsmodeller: Rådgivning i omlægning til nye cirkulære forretningsmodeller, f.eks. produkt-service-systemer eller genbrugsordninger.
- Cirkulær forsyningssikkerhed: Udvikling af strategier til at reducere afhængighed af globale kæder gennem opbygning af systemer for genbrug, lokale partnerskaber og modulært produktdesign.
Indhold er hentet
Praktiske oplysninger
Om forløbet
- Rådgiverforløbet: Du ansøger om et rådgiverforløb på 300.000 kr. og får 50 % i tilskud. Dvs. at du får 150.000 kr. retur.
- Afslutning: Som slutprodukt i forløbet skal din virksomhed udfylde en 'Grøn plan' inden refusionen kan udbetales. I den grønne plan skal der indgå konkrete og detaljerede anvisninger for din virksomheds fremtidige arbejde med den bæredygtige og cirkulære omstilling.
For at søge om forløbet skal din virksomhed:
- Have mindst ét afsluttet årsregnskab
- Ikke være en del af en offentlig forvaltning eller modtage offentligt tilskud, der udgør mere end halvdelen af driftsudgifterne
- Have dansk CVR-nummer
- Leve op til EU’s kriterier for definitionen af en SMV