Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Case
Professionel tilgang til bæredygtighed har givet ro og større viden hos Scanseason
Virksomheder kan ikke lukke øjnene for at skulle tage stilling til bæredygtighed. Scanseason A/S i Næstved har med midler fra puljen SMV:Grønne Kompetencer fået bedre styr på nogle af de svære spørgsmål.
Indhold er hentet
Gennem SMV:Grønne Kompetencer har Scanseason fået tilskud til kurser og efteruddannelse, så medarbejderne nu er blevet endnu bedre klædt på til at arbejde med bæredygtighed.
Indhold er hentet
"Alle taler om bæredygtighed, og selvom nogle drømmer om, at vi holder op med det, så går det ikke væk. Som virksomhed bliver man bliver nødt til at tage fat i det,” siger Marianne Eggertsen fra Scanseason A/S i Næstved.
Hun er Project Development Manager in sustainability og er ansvarlig for bæredygtighed i virksomheden. Med hjælp fra Erhvervshuset har hun søgt – og fået – økonomisk tilskud fra SMV:Grønne Kompetencer for at udvikle sine kompetencer indenfor bæredygtighed.
“Jeg kan godt forstå, at mange virksomheder er usikre på, hvad det lige er, der bliver forventet, at de skal gøre, og hvordan de kommer i gang. Sådan havde vi det også selv,” indleder Marianne Eggertsen.
Hos Scanseason er medarbejderne ikke længere i tvivl.
Større krav fra kunderne
Scanseason har rødder tilbage til 1940 og er en handels- og grossistvirksomhed med fokus på nonfood-varer indenfor højtider og fest. Og her er arbejdet med bæredygtighed vigtigt.
“Der er og vil i fremtiden komme flere krav fra vores kunder om, at vi kan vise, at vi arbejder med vores klimaaftryk og andre områder af bæredygtighed. Mange af dem er store koncerner, som allerede er i gang med at kigge på, om deres leverandører lever op til deres krav,” fortæller Marianne Eggertsen.
Der er og vil i fremtiden komme flere krav fra vores kunder om, at vi kan vise, at vi arbejder med vores klimaaftryk og andre områder af bæredygtighed. Mange af dem er store koncerner, som allerede er i gang med at kigge på, om deres leverandører lever op til deres krav
Virksomheden kan efter relevante kurser nu både forstå en livscyklusvurdering (LCA), lave CO2-beregning og har en medarbejder med en mini-MBA i sustainability management, hvilket har givet et stor løft på kompetencesiden.
“Hvis vi skal leve op til kundernes krav, så bliver vi også nødt til at kunne besvare deres spørgsmål om CO2 aftryk som det første. Det ville vi havde haft sværere ved at kunne svare fyldestgørende på uden de kurser, vi nu har taget i bæredygtighed,” erkender hun.
Indhold er hentet
Tilskud og sparring har givet stort løft
Tilskuddet og sparringen har helt konkret hjulpet til, at virksomheden blandt andet nu kan udfærdige klimaregnskab og CO2-beregninger. Den nye viden gør det lettere at se, hvor det vil batte at lave ændringer med henblik på at mindske sit klimaaftryk, og giver ro til at træffe de rigtige beslutninger.
“Lige nu er der en åbenhed overfor, at vi alle er i en læringsfase, men det bliver ikke ved med at gå,” tilføjer hun og anbefaler, at man som virksomhed får taget skridtet til at få styr på bæredygtigheden.
“Mange er forvirrede lige nu. Kurserne er gode til at give overblik, og på nogle punkter fik vi vished for, at der er ting som simpelthen ikke vides endnu om de krav, vi vil skulle leve op til. Så er det rigtig dejligt, at andre virksomheder også er udfordrede og at vi kan lære sammen,” forklarer hun.
Scanseason har under LCA-kurset fået et godt indblik i, hvorledes et produkts livscyklus påvirker miljøet, og hvilket ressourceforbrug der indgår. Virksomheden er desuden i fuld gang med en Bæredygtighedsrapport, en rapport lavet med udgangspunkt i den kommende frivillighedsstandard for små og mellemstore virksomheder (SMV’er).
“Det er blevet betydeligt lettere at lave rapporten efter deltagelse i kurset i Klimaregnskab og CO2 samt uddannelsen Mini MBA i Sustainability Management,” siger Marianne Eggertsen.
Kurserne, som har givet de nye kompetencer, har kostet 60.000 kr., hvor 51.000 kr. kommer fra puljen SMV:Grønne Kompetencer, og Scanseason har selv betalt 9.000 kr.
Værdifulde samarbejder med Erhvervshuset
Vejen til at få kurser i bæredygtighed gik gennem Erhvervshuset, som Scanseason har arbejdet tæt sammen med om flere forskellige dele af virksomhedens bæredygtighed.
“Erhvervshusets forretningsudvikler har været en kæmpe støtte gennem det hele. Vi har meget stor glæde af Erhvervshuset. Ikke kun til at hjælpe med at søge midler gennem puljen SMV:Grønne Kompetencer. Vi har blandt andet også fået hjælp til at finde nye europæiske leverandører, arbejde med Due Diligence og faciliteret en workshop omkring en dobbelt væsentligheds vurdering af virksomheden,” fortæller Marianne Eggertsen.
“Det er noget, jeg synes, andre virksomheder også skal vide. Der er hjælp at hente, hvis man har svært ved at overskue arbejdet med bæredygtighed. Forretningsudvikleren har været helt fantastisk til at skabe overblik og god til at fortælle om de støttemuligheder, der findes for os, til både kurser og konsulenthjælp. Vi har med andre ord fået god sparring i forbindelse med det arbejde vi fortløbende lægger i vores bæredygtighedsarbejde,” slutter Marianne Eggertsen.
Grøn omstilling hos Vindunor: Fra forsigtig start til markant udvikling
Hvordan bliver bæredygtighed en god forretning og en del af virksomhedens DNA uden at drukne i kompleksitet? Vindunor i Hjørring har på rekordtid, med nordjysk fornuft og målrettet indsats, udviklet sig fra at opfylde minimumskrav til at være med i fronten.
Læs hele casen
Case
”Vi har fået døde data til at blive levende data”
Igennem 20 år har medejer Morten Nielsen samlet data om energiforbruget i virksomheden 3N Lakering, uden at de er blevet brugt til noget. Nu lever gamle og nye tal i en database, som både gør nytte for virksomheden og giver informationer til kunderne, som mange af dem efterspørger.
Læs hele casen
Case
Digitalt produktpas: Lollys Laundry arbejder med ansvarlig mode
Lollys Laundry er kendt for blomstrede prints og quiltede designs. Bag de farverige kollektioner arbejdes der målrettet med at skabe en mere bæredygtig modebranche, blandt andet med hjælp fra Erhvervshusene til at arbejde med Digitalt Produktpas.
Læs casen
Case
Mørkegaard A/S: Bæredygtighed skal være en del af vores DNA
Et pilotprojekt i samarbejde med Salling Group satte turbo på Mørkegaards bæredygtighedsstrategi og arbejde med ESG-rapportering. Erhvervshus Hovedstaden har været med på sidelinjen med sparring og vejledning.
Med miljøvaredeklarationer (EPD’er) har Danish Fibres gjort bæredygtighed til en konkurrencefordel. Virksomheden er gået fra nicheleverandør til markedsleder i Danmark og hjælper samtidig byggebranchen med at reducere CO₂-aftrykket.
Læs hele casen
Case
Skru ned for plast og op for vækst
Med smarte bæredygtige løsninger har Protox skåret i omkostningerne, skruet op for effektiviteten og styrket samarbejdet med kunderne.
Læs hele casen
Case
Affald med værdi: For S.P. Jensen A/S er byggeaffald en gevinst
Totalentreprenøren S.P. Jensen A/S har i flere år arbejdet med bæredygtig omstilling og kompetenceudvikling af medarbejdere som en strategisk del af deres forretningsmodel. Seneste skud på stammen er fokus på arbejdet med genbrug og genanvendelse af byggeaffald. S.P. Jensen A/S genererer en del byggeaffald som følge af deres renoveringsopgaver, og derfor har de nu etableret en ressourceplads på virksomhedens udeareal.
Læs hele casen
Case
”Vi har fået døde data til at blive levende data”
Igennem 20 år har medejer Morten Nielsen samlet data om energiforbruget i virksomheden 3N Lakering, uden at de er blevet brugt til noget. Nu lever gamle og nye tal i en database, som både gør nytte for virksomheden og giver informationer til kunderne, som mange af dem efterspørger.
Læs hele casen
Case
”Vi har fået ryddet op i vores fejl, selv i de små børnefejl”
Sportstøjsvirksomheden liiteGuard ApS oplevede, at de famlede i blinde på vejen mod grøn omstilling. Deltagelsen i SMV:Grønne Kompetencer har fået dem til at se fejlene som en styrke, rette op på dem og sætte kurs for måden, de kommunikerer deres mål på.
Læs hele casen
Case
”Jeg er bare en glad fiskemand, der har forstand på fisk”
Steffen Tvilling har fået ind med modermælken, hvordan Fiskehallen skulle drives, hvad kunderne efterspørger og generel viden om fisk og bæredygtighed. Men dokumentation om nye, grønne krav og klimaet vidste han ikke, hvordan han skulle gribe an.
Læs hele casen
Case
STEFFCA har fundet ud af, at ESG-rapportering er mere end bare en døgnflue
Hos handels- og produktionsvirksomheden STEFFCA har direktør Martin Steffensen og hans kolleger fundet ud af, at ESG-rapportering er mere end bare en døgnflue. Og at arbejdet med virksomhedens klimaaftryk gør en masse godt for både økonomien, samvittigheden og omdømmet.